Abonnementsvilkår
1. Abonnement- og tilslutningsaftalen
Som medlem af bredbåndsforeningen Primanet, kan man tegne abonnement for tilslutning til Primanet’s regionale netværk og dets internettjeneste.
I forbindelse med tilslutningen betaler man:
- Et indskud på kr. 2.000,- (der kan afbetales med 6 kvartalsbetalinger á kr. 350,-).
- Et kvartals abonnement på kr. 399,-, der dækker:
- Døgnadgang til Internettet
- Et IP-telefonabonnement
- Mulighed for at bruge de til enhver tid tilbudte tjenester
- Vejledning og hjælp via supporttelefonen 7020 0605 eller support@primanet.dk
Abonnenten skal anvende det udstyr, der udlånes af Primanet. I de situationer, hvor en udbygning eller opgradering kræver udskiftning af abonnentens udstyr, vil dette ske uden udgift for abonnenten.
2. Aftalens parter
Parterne i aftalen er abonnenten og Primanet. Abonnenten hæfter for betaling af de ydelser, der leveres i henhold til aftalen.
3. Registrering af medlems- og adresseoplysninger
Abonnenten skal give Primanet oplysning om navn, adresse og telefonnummer. Primanet kan kræve dokumentation for oplysningernes rigtighed.
4. Tilslutning, flytning og opsigelse
Abonnementsaftalen gælder fra udleveringstidspunktet for udstyret. Ved flytning skal medlemmet aflevere det udleverede udstyr med mindre man flytter indenfor Primanets område og stadig ønsker at være abonnent. I så fald skal man blot give Primanet besked om flytningen. Med henvisning til foreningens vedtægter (§6.c), kan man opsige sit abonnement med 3 måneders varsel til udgangen af et kvartal. Opsigelsen er dog først gældende, når man har afleveret det udleverede udstyr. Det betalte indskud afskrives over 20 måneder, og evt. ikke afskrevet indskud tilbagebetales straks efter abonnementsophør.
5. Priser, betaling, gebyrer og lukning
Primanets priser for en standardopkobling fremgår af Primanets hjemmeside www.primanet.dk. Priser på tillægstjenester, funktioner og faciliteter gives på forespørgsel. Opkrævning på indskud og første abonnementsbetaling udsendes straks efter udlevering af udstyr. Derefter følger kvartalsvis forudbetaling af abonnement m.m. til betaling første bankdag i kvartalet. Primanet kan ved udeblevet betaling pålægge gebyr samt efter udsendt rykker lukke for abonnentens adgang til Internettet.
6. Registrering af abonnentens trafik
Primanet har pligt til at registrere abonnentens trafik, herunder at gemme data i den af lovgivningen til enhver tid pålagte periode. Primanets medarbejdere er forpligtet til ikke at misbruge denne information.
7. Misligholdelse
Abonnenten misligholder aftalen, hvis:
- skyldige betalinger ikke betales
- der undlades at melde adresseændring ved flytning
- internetforbindelsen deles med andre uden for husstanden
- der portscannes eller etableres uautoriseret adgang til andre systemer tilsluttet Internettet (hacking)
- der etableres privat serverdrift i en grad, så det generer andre brugere
- der medvirkes til spredning af virus eller spam (uønsket email)
- tredjemands ophavsrettigheder krænkes ved download, distribution eller lign.
- transmissionsinformation (ip-adresser mv.) slettes eller forfalskes.
- gældende uskrevne regler for god skik på Internettet overtrædes, på trods af gentagne henstillinger om at ændre adfærd.
- undlader at placere modtager efter anvisning (gør-det-selv).
8. Erstatningsansvar og tvister
Primanet er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler som følge af handlinger eller undladelser forårsaget af Primanet - med nedenfor anførte begrænsninger:
- Afbrydelser forårsaget af nødvendige tekniske ændringer
- Udefra kommende afbrydelser (fibernedbrud, strømudfald, uvejr eller lign.)
- Indirekte tab som følge af, at udbudte tjenester ikke kan benyttes
- Udefra kommende trafik, der forårsager direkte tab af data eller software
- Tab som følge af uautoriseret adgang til abonnentens data og/eller systemer
- Force majeure
I tilfælde af tvist mellem abonnenten og Primanet kan denne indbringes for IT- og Telestyrelsen eller for de almindelige domstole.
9. Ikrafttrædelse
Disse abonnementsvilkår træder i kraft den 19. september 2011
Nyt fra Primanet
Primanet har udtrukket en vinder i iPad konkurrencen.
Den heldige vinder blev medlem nr. 64093 Torben F. Christensen.
Postboks 20

Ring på tlf: