Primanet Support

Har du problemer med internet, telefoni eller andet, er du altid velkommen til at kontakte supporten. Supporten kan også tilbyde hjælp med opsætning af hjemmearbejdsplads, netværk og andre it-problemer.

Vi betragter generelt følgende som gratis support:

  • Alt, der kan klares via telefon
  • Reklamationer på købt/udleveret udstyr
  • Reklamationer på betalingsopgaver

HUSK - inden du kontakter os!

Har du ikke net, så check strømmen til modtageren. Det er den absolut hyppigste fejl. Og husk at holde øje med Driftsstatus. Det kan være at vi arbejder på nettet.

Det er også en god idé at tjekke vores "Ofte stillede spørgsmål" sektion herunder, inden du kontakter supporten. Mange gange kan du finde løsningen på dit problem der.

Frivillige supportere i Primanet
Frivillige supportere i Primanet

Driftsstatus

Du kan altid finde information om aktuelle driftsforstyrrelser her på siden. Oplever du forstyrrelser, som ikke vises her, kan du kontakte Supporten.

Status lige nu:
Alt OKDriftsstatus - alt ok

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

IP-Telefoni

I kontaktformularen skal du skrive, at du ønsker at flytte dit nummer samt hvilket nummer der skal flyttes. I forbindelse med behandling af din bestilling får du tilsendt en formular med posten, som du skal udfylde og returnere. Du skal her oplyse om navn og kontonummer på dit nuværende telefonselskab, og give os fuldmagt til at flytte nummeret.

Bemærk: Det er meget vigtigt, at du kontrollerer at de oplysninger der står på porteringsfuldmagten er korrekte. Står der f.eks. et forkert navn, så bliver porteringen afvist.

Det er ikke gratis for os at flytte dit nummer. De forskellige telefonselskaber tager sig betalt for dette. Derfor koster flytningen kr. 300,- incl. moms, som bliver opkrævet via "optankning".

Indtil nummeret er endelig flyttet, fungerer din gamle telefon ganske som den plejer. Der kan ringes ud fra den, og den kan modtage opkald.

Din ip-telefon virker med det samme, men den kan ikke modtage opkald til dit almindelige nummer. Disse kommer jo til den gamle telefon. I stedet får du et midlertidigt nummer der kan ringes eller viderestilles til.

Når flytningen er færdig vil din gamle fastnettelefon holde op med at virke. Du kan nu afmelde den.

En problemfri nummerportering varer ca. en måned. Det tager dog ofte noget længere tid, da processen er meget bureaukratisk og omstændelig.

Der kan opstå problemer ved en nummerflytning. Det er en forudsætning, at der ikke er tilknyttet ekstra services til nummeret. Her kan bl.a. nævnes ISDN, ekstra numre, Duet-svar etc. - så disse services SKAL afmeldes først.

Som nævnt ovenfor er det også meget vigtigt, at det navn der står på porteringsfuldmagten svarer nøjagtig overens med det navn den gamle fastnettelefon er oprettet under.

Løber man ind i denne slags problemer, får vi en fejlmelding retur. Du kan selv følge med på administrationssiden.

Ingen klartone:

En ip-adapter skal have en ip-adresse på samme måde som en ekstra pc - men den kan ikke lide at sidde bag en router. Sørg derfor at tilslutte telefonen direkte til din modtager via en switch.

Men start med at tjekke, at der er tændt for IP-telefonadapteren/IP-basestationen til IP-telefonen, hvis du har trådløse IP-telefoner. Forsøg evt. genstart af disse separat. Tjek også at kablerne sidder som oprindeligt anvist på Primanets hjemmeside/Vejledninger.

Udfald, klik mv.:

Her skal fejlen først søges på netforbindelsen. Det vigtigste er en rimelig god ping uden udfald. Kniber det her, er det bedste du kan gøre at ringe til supporten.

Ekko, rumklang mv.:

Her ligger fejlen typisk på det anvendte udstyr. Har du den almindelige løsning med en ip-box og et "gammeldags" telefonapparat, så er problemet en dårlig tilpasning mellem de to. Det KAN være nødvendigt at forsøge sig med et andet telefonapparat eller meget bedre: En rigtig ip-telefon.

Manglende "Vis nummer":

Hvis dit telefonapparat understøtter det, så kan det oftest bringes til at fungere ved at ændre nogle indstillinger på din ip-box. Kontakt supporten.

1. Vælg apparat og tilmeld dig.

  • Husk at lydkvaliteten afhænger af apparatet. En rigtig ip-telefon er altid bedre end et almindeligt apparat med adapter.
  • Du får hvad du betaler for... Et dyrere apparat giver bedre lyd og færre problemer.

2. Du får en email med oplysning om hvordan du får adgang til administrations- og betalingssystemet.

3. Vent på at få telefonen leveret af os. Den er klar til brug så snart den kommer - du skal bare sætte den til. Ønsker du hjælp til tilslutning, kan du bestille dette på 7020 0605 eller ved bestilling.

 

Ved flytning af eksisterende nummer:

4. Afmeld alle ekstra services på dit nuværende abonnement.

5. Du får en formular og en vejledning med posten. Formularen udfyldes og returneres til os. Bemærk: Der sker ikke mere før vi har modtaget den korrekt udfyldte formular.

6. Du får telefonen leveret. Man kan nu ringe til ip-telefonen på et specielt midlertidigt nummer du får udleveret, og der kan selvfølgelig ringes ud.

7. Afvent besked fra din udbyder vedr. overflytning af nummer. Der kan gå 1 - 3 måneder (nogle gange mere).

8. På datoen for overflytning af nummer bliver telefonen aktiv begge veje, og dit gamle nummer virker nu som normalt.

Det er ganske simpelt. Man får en boks udleveret, der tilsluttes modtageren. I boksen er der stik for tilslutning af de almindelige telefoner i huset. Man kan også bruge en speciel telefon, der er beregnet til ip-telefoni.

Til boksen er der tilknyttet et almindeligt telefonnummer, og så længe der er strøm på modtager og telefonboks, kan man nu bruge sine telefoner ganske som normalt. PC-en behøver ikke at være tændt.

Hvis man ønsker at få overført sit normale telefonnummer, kan det også lade sig gøre.

Du betaler alle dine udgifter til telefoni via optankningen - både de faste abonnementsafgifter og opkaldsudgifter til mobil/udlandsopkald.

Man bestemmer selv hvor meget og hvor tit man tanker kontoen op. Der skal bare stå minimum kr. 30,- den 1. i måneden, ellers bliver kontoen lukket indtil der igen er indbetalt penge.

Du modtager automatisk en mail fra systemet:

  • Den 1. i hver måned når der bliver trukket kr. 30,- på din konto til dækning af samtale- og opkaldsafgifter.
  • I god tid, hvis der ikke er penge nok på kontoen til den månedlige betaling.
  • Hvis kontoen er lukket pga. negativ saldo. Genåbning sker øjeblikkeligt ved ny optankning.

Husk! Vælger du at få overflyttet dit gamle telefonnummer, så vil porteringsgebyret på kr. 300,- være trukket fra din konto, og denne vil stå i minus første gang du logger ind.

Internet

Der udsendes kvartalsvise abonnements-/kontingent opkrævninger via nets/PBS med forfald den første bankdag i kvartalet. Medlemmer, der ikke har tilmeldt sig BetalingsService, modtager en faktura med girokort i slutningen af måneden forud for opkrævningsmåneden.

Den første faktura, efter oprettelse af medlemskab, fremsendes med Post Danmark.

Løbende regningsopgaver, udført af vore professionelle teknikere, fremsendes ligeledes med Post Danmark.

På alle fakturaer findes girokort, korttype 71, til brug for betaling, nederst på fakturaen. Ved betaling angives girokortets ident-nummer og kreditornummer. Kreditornummer er altid 82496912. Ident-nummer er unik for den enkelte faktura.

Vi anbefaler vore medlemmer at tilmelde sig Betalingsservice:

Dette kan gøres på Netbank, eller man kan bede sin bank om det.

Hertil skal bruges følgende oplysninger:

PBS nr.  05067790
Deb. Grp. Nr. 00001
Kontonummer: ( = medlemsnummer/brugernummer)

Bankforbindelse:

Sparekassen Djursland,
Vivild afdeling
Reg. nr. 9388
Kontonummer:  0000443182
Ved indbetaling hertil skal angives medlemsnummer.

Betaling fra udlandet kan ske til:

IBAN: DK6593880000443182
SWIFT: VIVIDK21

Her er en trin for trin procedure du bør følge før du kontakter os:

Hver linie løser måske problemet, så du behøver ikke at gøre mere end nødvendigt. Kontroller derfor mellem hvert trin om nettet er ok.

Hvis du ringer til supporten vil han sikkert spørge dig om de samme ting.

  • Har du mere end én PC i huset på nettet, så se om der er net på en af de andre. Er der det, har du en sag for en ven - eller måske vores supporter.
  • Har du en bærbar tilsluttet dit eget private trådløse netværk, så prøv at sætte PCen til nettet via kabel. Hvis det virker nu, så se evt. punktet om privat trådløst net.
  • Kontroller at modtageren er tændt, alle kabler sidder korrekt samt at der er lys i de lamper på evt. ruter, switch og netkort på pc-en, der plejer at være lys i (et eller flere lys for hvert stik). Støvsugeren har måske lavet ulykker.
  • Sluk din PC, sluk din router hvis du har en og sluk din modtager. Tænd derefter i omvendt rækkefølge.
  • Start en kommandoprompt via start-menuen-Kør-cmd. Hvis kommandoen "ping www.primanet.dk" giver svar, så ligger problemet med stor sandsynlighed på din PC.
  • Spørg din nabo om han har net. Hvis han ikke har det, så ligger fejlen sikkert længere oppe i systemet og en af jer bør gå videre med sagen.

Der er mange faktorer, der påvirker hastigheden på nettet. Her er nogle ting du selv kan kontrollere:

  • Din modtager kan have problemer. Sluk og tænd den igen.
  • Den sender, du er tilsluttet kan have begyndende problemer. Hvis du ved hvor den er, kan du måske hjælpe både dig selv og andre ved at give den et "tryk på knappen".
  • Din bredbåndsrouter kan have problemer. Sluk den, tænd den igen og genstart din pc.
  • Vi ser af og til, at en router bliver beskadiget af f.eks. torden eller andre elektriske påvirkninger. Dette kan bevirke at hastigheden bliver meget langsom. Hvis du ved hvordan, kan du evt. forsøge at tilslutte din PC direkte til modtageren. Hvis hastigheden herved bliver mærkbart bedre, har du fundet fejlen.
  • Din PC trænger til at blive renset for midlertidige filer, cookies, spyware og addware.
  • Det kan også have noget med belastningen af nettet at gøre. Er der tilbagevendende problemer i "myldretiden" omkring kl. 17 - 21 og ikke på andre tidspunkter, bør du kontakte supporten. Det kan være, at der er ved at være behov for udvidelse af nettet i dit område.

Du har sandsynligvis disken fuld af spyware og midlertidige internetfiler. Der kan også være tale om virusangreb. Nedenstående oprydningsprocedure vil som oftest kunne gøre tingene meget bedre - men bemærk at der KAN være en risiko for at PCen bliver endnu dårligere. Hvis det er tilfældet, er der kun en ting der løser problemet: en formatering og geninstallation. Derfor skal du altid tage backup af kritiske data inden du begynder!

  • Kør diskoprydning: Start-Alle Programmer-Tilbehør-Systemværktøjer-Diskoprydning. Vælg drev C:\. Programmet har nu op til flere minutter om at starte. Når det er i gang kommer der en dialogbox op med nogle spørgsmål om hvor grundigt det skal gå til værks. Her er det vigtigt at du vælger alle de muligheder der er. Nu vil programmet køre et stykke tid. Hvor længe afhænder af hvornår det sidst er blevet kørt. Det kan tage op til ca 1/2 time.
  • Hent en "SpyWare-renser" og kør den. Der findes mange forskellige til gratis download fra nettet.
  • Har du et antivirusprogram? Hvis ikke, så køb et - eller hent evt. et (næsten) gratis på nettet og få det installeret. Hvis du har et program installeret, skal du være meget opmærksom på indikationer af at programmet er beskadiget, slået fra eller at det "rutinemæssigt" giver fejlmeddelelser. Hvis det er tilfældet, så geninstaller det. Sørg for at programmet er fuldt opdateret fra nettet, ellers vil det sikkert ikke have effekt. Kør en fuld virusscanning. Lad programmet klare alt det der er muligt.
  • Slå windows-opdateringer til (Egenskaber for Denne Computer-Automatiske opdateringer), og kør Windows Update gentagne gange - indtil der ikke er mere at hente.
  • Når Windows er genstartet en sidste gang, skal du køre en defragmentering på drev C:\. Programmet finder du her: Start-Alle Programmer-Tilbehør-Systemværktøjer-Diskdefragmentering.

Hvis PCen efter den omgang ikke er blevet mærkbart bedre, er du nødt til at få specialisthjælp. Det er meget muligt at eneste udvej er en komplet geninstallation af windows og alle programmer.

Allerførst: Privat trådløst net kan være vanskeligt og udgøre en væsentlig sikkerhedsrisiko. Hvis ikke du virkelig har brug for det, så brug kabler - det er både hurtigere, mere driftsikkert, mindre kompliceret og meget sikrere. Har du alligevel valgt trådløst net (og det kan der jo være gode grunde til), så følg nedenstående anbefalinger:

  • Det er væsentligt, at du vælger den rigtige kanal med mindst muligt støj. Har du muligheden, så vælg "Auto", der vil give dig bedste valg afhængig af støjen omkring dig.
  • Brug en anden SSID end standard.
  • Aktiver kryptering. Typen WPA-PSK vil sikre mod lejlighedsvise "indbrud", er nem at bruge og giver god hastighed.

Trådløst netværk kan være svært. Overvej derfor at ringe til supporten, der med sikkerhed vil kunne hjælpe dig.

.

Betalingsdelen af Primanet Hotspot er sikret via en krypteret forbindelse.

Den indledende del af Hotspotten er ikke krypteret, da dette umuliggør anvendelse af bestillingsformularen, før man når til betalingsdelen.

En ikke krypteret forbindelse udgør ikke en sikkerhedsrisiko når selve betalingsdelen er krypteret.

.

Gør det selv!

Vejledninger

Undgå problemer ved opsætning af Gør-det-selv installationen. I vejledningen herunder, viser vi den korrekte opsætning af udstyret.

Hent vejledningen til opsætning af Gør-det-selv pakken

Forøg sikkerheden på din e-mailkonto med en stærk adgangskode. I vejledningen herunder, beskriver vi, hvordan du nemt skifter adgangskoden ud.

Vejledning til ændring af adgangskode i din mail hos Primanet

Bemærk! Du skal anvende port nummmer 366 til udgående post, hvis du sender mails udenfor Primanets net.

Som standard er denne port angivet til port 25, og du kan ændre porten til 366 under ekstra indstillinger/avanceret (i de fleste mailprogrammer).

Opsætning i Outlook 2010

Opsætning i Outlook 2007

Opsætning i Outlook Express

Alle mailprogrammer sættes op med disse serverinformationer:

  • Indgående mail (POP3/IMAP): mail.nrdn.dk
  • Udgående mail (SMTP): mail.nrdn.dk

Servergodkendelse for udgående mail er Nødvendig. Den sættes til at bruge samme login som POP3/IMAP (ét flueben).

Indstilling af mailprogrammer i det gamle djurs net (S.net):
Gælder ikke nyere mailkonti

  • Indgående mail (POP3): pop3.djurs.net
  • Indgående post: (IMAP): imap.djurs.net
  • Udgående mail (SMTP): smtp.djurs.net

Servergodkendelse for udgående mail er nødvendig. Den sættes til at bruge samme login som POP3/IMAP (ét flueben).

Du har mulighed for at oprette forskellige funktioner i din webmail hos Primanet. F.eks. viderestillling af mail, feriemeddelelser m.m.

Vejledning i webmail - inkl. indstillinger.

Adressen til webmailen: http://webmail.primanet.dk

Adressen til webmail for de gamle djurs net e-mail-konti (S.net): http://webmail.djurs.net

Sådan tilsluttes en trådløs router/accesspoint til hjemmenetværk.

Tilslutning af TP-Link Router

Her dækker Primanet

Find dit eget hus på kortet og se om du kan få net fra Primanet. Er du i tvivl om dækningsmuligheden, så spørg supporten - der er næsten altid en mulighed.

HUSK! Du skal have frit udsyn til et af Primanets sendepunkter fra det punkt, hvor du ønsker at din modtager/antenne skal placeres. Det vil sige, at der ikke må være elementer, der kan forstyrre signalet imellem de to punkter.

Hvert punkt på kortet angiver et af Primanets sendepunkter. Enkelte mærker angiver dog planlagte sendepunkter, som endnu ikke er i drift.