Hovedmenu


Nyheder


Primanet opgrader i Vivild

16.08.2018

Primanet teamet arbejder disse uger på en af de større ombygninger af Vivild nettet i nyere tid.

Via den nye tank ved UNO-X installeres der en ny og større forsyning til byen. På toppen af tanken udvides der med nye sendere, men også stort set alt udstyr på FJV skorstenen bliver skiftet til sidste nye standard. Derefter skal en del af vores brugere også have monteret en ny smart modtager på huset. 

Vi forventer derefter "PRIMA NET" i Vivild.

 

Primanet på Djursland Online

20.04.2018

"Det trådløse alternativ til den digitale fremtid" - Sådan lyder overskriften i en ny artikel om Primanet, på  Djursland Online.

Vort trådløse net er et rigtig godt alternativ, fordi:

  • det kan nå derud, hvor nedgravet fiber aldrig kommer
  • det kan etableres hurtigt
  • det er billigt, etablering koster kun kr. 2.000,- incl. moms
  • det løbende kontingent/abonnement koster kun kr. 149,- inkl. moms pr- måned
  • vor service er altid tæt på, og derfor hurtig
  • båndbredden er nu mellem 15 mbit og 50 mbit i de fleste af vore områder, både ned og op
  • i 2020 planlægges båndbredden de fleste steder at være 100/100 mbit

Læs hele artiklen om trådløst internet fra Bredbåndsforeningen Primanet:

https://www.djurslandonline.dk/nyheder/det-traadloese-alternativ-til-fiber/

 

 

Primanet forøger båndbredden i Nørager og Vivild

19.04.2018

Primanet forøger båndbredden i flere områder.

Bønnerup og Voldby er nu fuldtud kørende med en ekstra Gbit hvert sted, til stor glæde de 2 områders brugere.

I Nørager er vi i gang med at etablere et nyt "fiberhul" med 1 Gbit ekstra båndbredde, som efter planen skal være kørende i midten af maj. Dette projekt er blevet forsinket pga. vejrlig.

Nørager skal dele den forøgede båndbredde med Vivild, hvor infrastrukturen vil blive opgraderet i løbet af juni.

Herefter har vi ialt 10 fiberkredsløb med ialt 11 Gbit fordelt over Primanets dækningsområde.

Hvert nyt fiberkredløb betyder tilførsel af ekstra båndbredde i det specifikke område, men det betyder også samtidig generel bedre båndbredde, da hvert nyt fiberkredsløb samtidig aflaster de øvrige kredløb. Dermed forøges båndbredden generelt til hele vort dækningsområde.

Vort mål er til stadighed at øge båndbredden og stabiliteten i hele vort dækningsområde, til glæde for alle nuværende og kommende medlemmer.


Generalforsamling i Primanet

Hold dig opdateret!

Primanet er i vækst, og der sker meget hele tiden.

Følg med i nyeste tiltag, indkaldelser til generalforsamlinger m.m.