top of page

J38 - samvær om teknik

Opdateret: 28. jun.

Kom og snus til teknikkens verden i “J38”


Er du på udkig efter et fællesskab, hvor alt indenfor teknik og IT kan vendes og diskuteres med ligesindede? Så er Primanet’s nye samlingssted “J38” det perfekte sted for dig.



Hvad kan “J38”?


Primanet har fået rådighed over et ekstra, 80 m2 stort, lokale i ”Prima-Huset” på Jernbanegade 38 i Allingåbro. Vi udstyrer det med moderne netværk, AV-udstyr, mødefaciliteter og arbejdsstationer. Du kan endda lave en kop te/kaffe/kakao og opbevare dit udstyr hos os. Her kan du boltre dig med at udforske og dele din teknologiske interesse, uanset i hvilken retningen den går.


Hvorfor “J38”?


Vores ambition er et nyt dynamisk samlingssted, hvor du kan mødes med andre med samme interesse, afholde events, dele viden m.v. Visionen spænder bredt og inkluderer fx IT-undervisning, engagerende foredrag, kreativ fotografi, professionel videoproduktion, net-parties og meget mere. Den rummer garanteret også DIN idé. Du eller din forening kan også booke lokalet efter aftale med Primanet og selv afholde IT/teknik relaterede events og arrangementer. Alle er velkomne til at komme med inputs til at udvikle og styrke fællesskabet.


Hvordan deltager du i “J38”?


Det eneste krav er, at du/I har interesse for IT og teknik og gerne lidt viden herom. Det koster ikke noget for dig som enkeltperson at være med, udover dit eget engagement. Vi forventer, at du er klar til at byde ind med din egen viden for at hjælpe andre, og at du ikke er bange for at spørge andre til råds, hvis du selv har brug for hjælp.


Har du lyst til at styre en aften eller sætte noget i gang?


Så kan du blive en af vores nye frivillige koordinatorer/eventmagere i “J38”. Det kræver bare, at du har tid og lyst til enten at være tovholdere for egne arrangementer eller at du kan stå som ansvarlig for en eller flere af de åbne aftener, Primanet inviterer til.


Vil du vide mere?

Så skriv til Henrik Hansen, der er formand for Primanet’s bestyrelse, på hans mail: hh@primanet.support


35 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Commentaires


Les commentaires ont été désactivés.
bottom of page