Vi har fantastiske nyheder til dig! Med optagelsen af Egnsnettet i Primanet den 1. oktober 2024 er vi nu stolte over at kunne servicere over 5.000 husstande på Djursland. Denne milepæl er mere end et tal – den er et bevis på det stærke fællesskab, vi bygger sammen.
Hvad betyder det for dig?
Mere stabilitet og kapacitet: Vi får potentiale til at investere mere i infrastrukturen, så du får en hurtigere og mere stabil internetoplevelse, også i de afsides områder.
Bedre support: Flere husstande giver os kapacitet til at tilbyde hurtigere og mere effektiv support, når du har brug for hjælp.
Fokus på kvalitet: Som en non-profit forening kan vi holde priserne lave, så du får mere værdi uden at betale ekstra.
Stærkere netværk: Kombinationen af teknologi og erfaring fra Primanet og Egnsnettet giver os mulighed for at levere den hastighed og stabilitet, du fortjener.
Sammen kan vi fortsætte med at styrke vores fællesskab og sikre, at alle får glæde af de mange muligheder, et stabilt internet kan bringe.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os.
Comments